Fiji

Bula fra Fiji

Vi er ankommet til Fiji, og igen blev vi i lufthavnen modtaget af en flok glade musikanter, der underholdt og hilste velkommen til Fiji – det er simpelthen så hyggeligt. Gad vide, hvem og hvad der skulle spilles for at byde gæster velkomne til Danmark…? 😉

Flyvetiden var kun 1t og 55 min. og tidsforskellen er 2 timer, så vi landede faktisk 5 minutter før vi tog afsted – smart ikk? så får man ligesom noget ud af dagen.
Den første nat tilbragte vi i byen Nadi, inde på hovedøen, men det var kun fordi vi ventede på at blive sejlet ud til øgruppen “Yasawa Islands” nord-vest for hovedøen. Nadi er ikke noget særligt – men vi fik lige tanket lidt op på apoteket og Rasmus kunne heller ikke dy sig for liiiige at smutte forbi og se et lokalt supermarked – resten af dagen hyggede vi os bare på hotellet. Der var varmt og høj sol, kombineret med de vildeste regnbyger – sådan rigtig tropisk regntid. Der var til gengæld sindsygt mange myg, og det var vi ikke helt vilde med, for de har Dengue-feber her på Fiji, og det er ikke mange måneder siden de sidst havde en epidemi. Så vi gav den gas med myggecreme, og krydser så ellers bare fingre. Det skulle ikke være nær så udbredt på øerne, heldigvis.

Dagens underholdning i Nadi
Vi havde fundet Barbiedukker til 10 kr. i Nadi, så ventetiden ved færgen gik ekstra hurtigt

Vi sejlede med en katamaran ud til øen Nacula i den aller nordligste del af Yasawas øerne. Turen tog 5 timer, og startede ud i smukt vejr, den første times tid… derefter tog vejrguderne for alvor fat med regn og blæst. Alle blev stuvet ned i bunden af båden, og så hoppede og gyngede båden sig ellers vej gennem havet resten af vejen, fy for po…. Børnene sov heldigvis noget af vejen, og det var vi meget taknemmelige for.

Det er godt, at de holder fast mens de sover – det var nødvendigt!

Fra katameranen skal man over i en lille motorbåd, for at blive sejlet så tæt på land som muligt, og så vader man i vandet det sidste lille stykke (og det er DER man er ekstra taknemmelig for at rejse med rygsæk, og dermed IKKE skal forsøge at bære en rullekuffert over hovedet). Området hedder Blue Lagoon og hold nu op, hvor er her bare helt ufatteligt smukt. Vandet er den smukkeste blå farve og sejlturen var glemt i det øjeblik vi så, hvor ubeskriveligt smukt et sted vi skulle være.

Indsejling til Blue Lagoon

Her er simpelthen så hyggeligt! Alt foregår i adstadigt tempo, alle vader rundt på bare fødder, og plukker med største natulighed smukke blomster, som bliver sat bag øret eller i håret, på både mænd og kvinder – lokale såvel som turister, voksne såvel som børn. Alle giver sig god tid, alle hilser på ALLE man møder, HVER gang med et højt og smilende “BULA”. Det gælder ikke bare turister – det gør de lokale i landsbyen også når de møder hinanden, og når vi kommer på besøg. Bula betyder “hej” men anvendes som svar på alt, hvad der kan være positivt – man kan altid sige bula 🙂

Alle giver sig tid til at spørge til hinanden, men vigtigst af alt, så giver de sig også tid til at lytte til svaret. De fleste andre turister på Fiji er fra Australien, New Zealand eller USA, og eftersom de taler udemærket engelsk på Fiji, så kan de jo sagens forstå hvad de siger. Vi får nok derfor en del ekstra opmærksomhed, da ingen kan genkende vores sprog og er meget nysgerrige efter at vide, hvor i alverden det mærkelige sprog hører hjemme. Der ud over, så er Josephine og Alberthe de eneste børn her, så de tiltrækker virkelig mange spørgsmål, high fives, kys og kram. Fijianerne er generelt set SÅ søde mod børnene, og efterhånden har pigerne lært at svare på de mest basale spørgsmål, for de lokale er slet ikke vant til, at de ikke forstår engelsk, så de plaprer bare løs og kan slet ikke lade dem være. Alberthe har også helt fanget ideen med, at man bare svarer BULA til det hele – for så er man da i det mindste høflig.

Til trods for, at de er meget glade for vores børn, så har de dog en enkelt underlig ting her på resortet; de synes det er lidt mærkeligt, at vi gerne selv vil spise sammen med vores børn. Her er det normen, at børnene spiser sammen med en af de ansatte, og så kan vi voksne spise senere og indtage maden “i fred”, mens børnene ser fjernsyn et andet sted og bliver passet af personalet. Det bliver et stort NEJ TAK herfra – vi vil spise sammen med vores børn – vi er jo afsted for at være sammen med dem og vi hygger os meget ved alle måltiderne, og spiller bl.a. altid kort når vi venter på maden. Det er heldigvis helt i orden, at vi spiser sammen, det virker bare til, at de synes det er mærkeligt at vi gider – men det ville vi for alt i verden ikke undvære.

Vi kan godt se, at vi skiller os en del ud fra de andre, da det hovedsageligt er et backpacker-sted som udelukkende har gæster der er en del yngre end os, og rejser alene, med venner eller som par. Her er både hytter og dormrooms, og da vi så aldersklassen, så forventede vi egentlig en del fest, musik osv. MEN, alle virker til at være her for at slappe af, snorkle og hygge sig – her er virkelig roligt, hyggeligt og pænt. Generelt set er der stor fokus på at holdet området pænt og passe på miljøet f.eks. anvender de slet ikke sugerør her, og der er vandposter, hvor man genopfylder sin drikkeflaske, så der ikke anvendes så mange plasticflasker osv. Alle virker til at være indstillet på at holde det pænt, og her ER virkelig fint, på alle måder!

Generelt set, så er her masser af laaaangsom tid, og det er SKØNT! Vi bader og snorkler en masse. Det er virkelig fedt, at begge børn nu er så store (hvis man må betegne en fem-årig som stor…) og gode til at snorkle, at vi kan tage på længere snokelture sammen alle 4 – det er virkelig hyggeligt.
Der er ydermere en flydende oppustelig rutsjebane-ting et godt stykke ude i vandet, hvor vi svømmer ud til og kan springe fra, rutsje osv. Der er også en slags katapult, hvor Jose sidder på en oppustelig vippe – Rasmus går så op på rutsjebanen 4-5 meter oppe, og hopper ned på vippen, så Jose flyver ad h… til opad og ud i vandet – med flere saltoer, skuer osv. til følge. Det ser ret vildt ud, og hvis nogen havde spurgt mig om lov havde de klart fået NEJ – men de synes begge det er sjovt, og så er det jo godt de ikke spurgte:-)

Poolen bruger vi egentlig ikke særlig meget, mest til en hurtig dukkert efter morgenmaden, eller som afbræk i lektielæsningen. Men flere gange har pigerne fundet krabber, som er faldet ned i poolen og DET er spændende at redde dem op og sætte dem fri på stranden.


En af dagene kom der en dame fra den nærliggende landsby og lærte os at flette armbånd af tørrede blade. Det var en rigtig hyggelig aktivitet, og nu render vi så alle rundt med vores fine hjemmelavede armbånd, som i øvrigt er ret upraktiske, for de kan ikke tåle vand – og vi bader altså 95% af tiden her… men de må holde så længe de kan. De er helt sikkert også i den kategori af ting, som man synes er mega-fede når man er på ferie, men som man aldrig får brugt derhjemme – lidt ligesom farvestrålende saronger (det er ikke sikkert i vil indrømme det, men jeg er helt sikker på, at masser af kvinder ved hvad jeg taler om;-) ).


Indtil videre er vi ret vilde med Fiji, og feriestemningen har virkelig indfundet sig hos os alle 4. Vi nyder det i fulde drag og er samtidig dybt taknemmelige for, at vi har muligheden for at se og opleve så vidunderlig et sted, og have god tid sammen, alle 4:-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s