Samoa

På den anden side af jorden

Nu er vi bogstavelig talt rejst helt om på den anden side af jorden. Midt ude i Stillehavet, på den sydlige halvkugle, så langt du overhoved kan komme væk fra Danmark, ligger Samoa og ligner kun en lillebitte prik i det store hav – og lige her, har vi fundet paradis!
Samoa er 2 forskellige lande; “American Samoa” og “Western Samoa”, hvoraf vi er på Western Samoa, som skulle være den mindst udviklede og mest autentisk polynesiske af de 2.

Turen fra Hawaii tog små 6 timer, og det er lidt spøjst, for flyet lander bare for en kort bemærkning på Samoa, hvor man så kan hoppe af (som vi gjorde, sammen med kun et par stykker andre), hvorefter det letter igen og flyver videre til Fiji – lidt som en bus med mange stoppesteder… Vi skulle først flyve kl. 01.25 så det var ikke ligefrem en tur vi havde set frem til, med trætte unger osv. Men de var SÅ SEJE; de holdt sig vågne (bl.a. ved at slå utallige vejrmøller ved gaten) helt indtil de sad i flyet, og faldt så i søvn inden vi lettede. De vågnede igen da vi skulle lande, og så var den tur klaret, skønt!

På vejen hertil fløj vi over datolinjen, og dermed forsvandt der lige 24 timer på et splitsekund. Det var meget mærkeligt, og dvs. at vi i år simpelhen ikke har oplevet fredag d. 1. marts – den forsvandt fra vores kalender. 😲


Vi blev hentet i lufthavnen og kørte tværs over øen, på deres helt nyanlagte og meget fine vej, som chaufføren sagde… så gad jeg nødigt prøve de andre veje, for hullerne var så store, at vi fløj rundt i den lille minibus. Naturen vi kørte igennem var simpelthen så betagende smuk, frodig og grøn, at jeg intet har at sammenligne med! ❤


Det eneste rigtige fodtøj her er bare tæer (og DER vandt Samoa simpelthen vores hjerter, første gang) – eneste udfordring kan være, at man brænder fødderne i det varme sand – luksusproblem:-) I det tilfælde, så er flip flops løsningen, men eftersom vi kun har 1 par sandaler med hver, så holder vi os til bare tæer og brændte fødder… Alle lokale har også bare fødder, og så går mændende i NEDERDEL! Det er nok nærmere et lændeklæde, men når man er 5 og 8 år, så er det altså en nederdel og så er det ret underholdende og mærkeligt. 😆


Lidt (meget) om Samoa
Der bor 195.000 indbyggere i alt på Samoa. De ernærer sig hovedsagligt af det, som de kan dyrke i deres egen have, eller bytter lidt med de andre i landsbyen. Der er virkelig mange små landsbyer, og for os uindviede er det svært at skille dem fra hinanden (de kører heller ikke med byskilte her…). De er meget religiøse på Samoa, og har mange forskellige nicher inden for hver trosretning, de fleste er dog kristne i en eller anden form. Ethvert lille samfund med respekt for sig selv har også sin egen kirke, så der findes ufatteligt mange kirker her.
På Samoa ejer man det land, som ens familie bygger på, så det er ikke ejet eller styret af staten på nogen måde. Hver familie har 2 “huse” (med undtagelse af de allerfattigste), som ligger lige ved siden af hinanden; et “hus” der er lukket (det er kun et enkelt rum, men dog med vægge, gulve, loft osv. samt en Falea, der blot er et overdækket stykke, som står på pæle og dermed åbent hele vejen rundt. Ved regn og blæst sover de i huset, og ellers bor de i deres Falea.

Der ud over er der de fleste steder et lille “skur” som udgør deres toilet, samt et overdækket bålhus (umu), hvor de laver mad. Vi ankom tidligt om morgenen, så folk var ved at vågne og der lugtede kraftigt af bål i de områder vi kørte igennem, for der var gang i tilberedningen af morgenmad enten over bål eller en slags grill i haven. Vejret var godt, så vi kunne se, at alle familierne samledes i deres Falaelaer – det så virkelig hyggeligt, men primitivt, ud.
De fleste gør rigtig meget ud af deres hus og have, samt hver landsby pynter vejsiden med blomster og holder det i det hele taget pænt, hvilket er ret imponerende ift. deres meget begrænsede økonomiske formåen.

Man begraver i øvrigt også de døde familiemedlemmer i sin egen have, ved siden af huset, med store gravsten osv. så det skal der også lige afsættes plads til.

I haverne (og frit i naturen og langs vejen) løber der grise, køer, hunde, katte, høns og et par heste rundt. Nogle få steder så vi indhegninger, eller dyr der var bundet i en bestemt have (hovedsagligt heste), men resten løber frit omkring, og så snupper man bare den gris man lige vil have og slagter den – der er vist rigeligt til alle. De ligger og sover i vejkanten, og man skal passe godt på ikke at ramme en gris, når man kommer kørende i bil 😉


I hver landsby er der en gruppe af mænd, kaldet “high-chiefs” som bestemmer i landsbyen. Der er 15-20 stykker i hver landsby, hvoraf een af dem er høvdingen, der tager den endelige beslutning, hvis de ikke kan blive enige. Hvis nogen i landsbyen gør noget ulovligt, så bliver der kaldt til high-chief-meeting, og så bestemmer denne gruppe, hvad straffen bliver. Meget lig deres milde og imødekommende væremåde, så er straffen heller aldrig noget voldeligt. Det er som oftest noget med at skaffe 30 grise, 10 køer og 10 høns, og tilberede et måltid til hele landsbyen, hvor man bruger af sine egne afgrøder. Udfordringen ligger i, at man SKAL gøre det med det samme – ellers bliver man (sammen med resten af familien) smidt ud af landsbyen og skal finde sig et nyt sted at bo. Det er ikke nemt at finde et nyt sted at bo, for folk ejer deres eget stykke jord (det uddeler gruppen af high-chiefs, og herefter går det i arv), så man skal tages til nåde i en anden landsby. Når man får sin straf, så ender det som regel med, at man må gå tiggergang hos familie og naboer, for at indsamle (og indfange) al maden, og det er meget skamfuldt og man sætter sig i gæld til disse mennesker, som er en del af det lille samfund. Kriminaliteten er derfor meget lav, hvilket nok også er hjulpet på vej af, at de er meget religiøse – så uden at vide det, så kan jeg forestille mig, at det må være ekstra skamfuldt at blive snuppet i noget ulovligt, når stort set alle har et meget nært forhold til kirken og er meget troende.


Der er ingen tvivl om, at det rent økonomisk er et fattigt folkefærd, men de er simpelthen så glade og imødekommende, søde og afslappede😍 De er fattige på penge, men virker rige på lykke.


Vores resort er virkelig fint (så man næste får dårlig samvittighed over kontrasten…) og ligger bogstavelig talt PÅ stranden. Naturen her er det smukkeste vi nogensinde har set, og drømmer man om bountystrande, vejende palmer og krystalklart vand, så findes det lige her – vi har fundet paradis! 🏝❤

Vores resort fra vandsiden

Vi holdt picnic på molen i solnedgangen – så hyggeligt❤
Vores yndlingsspot ved solopgang og solnedgang

One thought on “På den anden side af jorden

  1. Dejligt at I nu har fået godt vejr og nyder det , men husk nu hvor I hører til, der er ret tomt herhjemme uden jer i nærheden. Mange kærlige hilsener til jer alle 4 fra mormor og morfar.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s